Køb af killing
Køb af killing
Mine killinger er født i stuen og de bor indenfor og har hele mit hus som legeplads fra fødslen lige til de flytter hjemmefra. De er opvokset på et udvalg af premium foder. Jeg fodrer med både tør foder, våd foder og råt foder, for at sikre en sund fordøjelse og tolerant mave. Killingerne er velsocialiserede og renlige når de flytter. Derudover bruger vi hver eneste dag tid på at vænne dem til at blive børstet, få tjekket tænder, ører, ordnet negle osv., og de bliver selvfølgelig også leget og kælet med dagligt. Hvis du kan tilbyde en af mine killinger et kærligt hjem så er du velkommen til at kontakte mig.
Ved køb af killing fra DK Silverleaf glæder følgende altid:
Killinger vil være mindst 14 uger gamle før de kan flytte hjemmefra, ofte lidt ældre
Killinger flytter med fuld killingepakke som består af:
- FIFé stamtavle udstedt af Felis Danica
- Skriftlig kontrakt
- Pasningsvejledning
- Neutralisation
- Chipmærke
- 2x Vaccination
- Forebyggende ormebehandling
- Sundhedsundersøgelse incl. sundhedsbog
- Foder til den første tid
- Yndlingslegetøj
- 1. års medlemskab af Norsk Skovkattering Danmark
- Livslang personlig support og støtte fra os
Killinger til avl sælges kun til registrerede opdrættere.
Jeg vil i fremtiden lejlighedsvis have killinger til salg. I er altid velkomne til at kontakte mig, for at høre mere om mine killinger og mine killingeplaner. Jeg er også gerne behjælpelig med, at anbefale andre opdrættere som jeg ved har killinger der leder efter nyt hjem.