Need for Speed kuldet

DK Silverleaf’s Need for Speed kuld

Need for Speed kuldet • DK Silverleaf • Norsk Skovkatte • Norwegian Forest cats

 

Mor: IC Cerin Amroth’s Silmarien, (NFO ats 22), light amber silver blotched tabby

Far: CH Will vom Trollberg, (NFO nts 22), amber silver blotched tabby

Født: 02/06/2015

Stamtavle: Pawpeds

Klar til at flytte:

Om Kuldet:  Need For Speed kuldet er storspisere og storspindere. De har spist fast føde og brugt deres bakker siden de var 3½ uger gamle.

Hver især med deres personlighed erobrer de ens hjerte, og man har meget svært ved at forlade kravlegården igen. Det er meget sjovt at se killingernes reaktion, når man nærmer sig dem. Har man en tallerken i hånden bliver der tålmodigt ventet på, at vådmaden kommer ned. Så samles alle rundt om fadet med mor Mariechen som naturligt midtpunkt.

Kommer man som besøgende, skal man passe meget på, hvor man sætter sine fødder og sin bagdel. Killingerne flokkes om én, og alle vil gerne have opmærksomhed. Har en killing først tiltusket sig hyggepladsen på skødet, bruger de andre killinger ventetiden på at udforske alt fra ens tøj, tæer og hår.

Navn Køn Farve Status
DK Silverleaf's Lamborghini han NFO ats 22 flyttet
DK Silverleaf's Ferrari han NFO nts 22 flyttet
DK Silverleaf's Maserati han NFO ats 22 flyttet
DK Silverleaf's Lexus hun NFO ats 22 bliver hjemme

Der vil ikke blive taget nogle endelige beslutninger mht. killingernes fremtidige hjem før de er mindst 6-7 uger. Deres nye hjem vil blive omhyggeligt valgt efter killingernes temperament og købers familie. På den måde håber jeg at sikre både killing og køber har de bedst mulige chancer for at få livslang glæde af hinanden. Hvis du er interesseret i at høre mere om en eller flere killinger, så kontakt mig endelig for en snak og et besøg. Kig også gerne ind på “Køb af killing”-siden for at læse mere vilkårene for at overtage en af de små skovtrolde. De kan også følges på tættere hold på DK Silverleaf’s Facebook side – www.facebook.com/dksilverleaf